Velux Projektet

"Vinduer til Fremtiden - nye muligheder i dit liv"

Siden begyndelsen af 2014 har Velux Fonden givet økonomisk støtte til blandt andet Frelsens Hær i Sønderborg.
Med støtten fra Velux Fonden er der blevet skabt en mulighed for at give støtte og gøre en indsats for familier, samt udvikle det sociale arbejde hele året rundt - og ikke kun til jul.
Læs mere om Velux Fonden og Frelsens Hærs samarbejde her.

Spiregruppen

Spiregruppen består af familier, som ønsker hjælp med de ekstra udfordringer i hverdagen. Det kan være alt fra jobsøgning til lektiehjælp. Fælles for familierne er, at de ønsker at se fremad og finde nye veje i livet.
Hver familie tilknyttes en mentor, som kan hjælpe familien med deres udfordringer, og indbyrdes skabes der en positiv relation. Mentoren rekruteres af vores mentorkoordinator. Desuden får man hjemmebesøg og personlige samtaler med familiekonsulenten.

Hver mandag mødes Spiregruppen fra kl. 15.45 til 17.45.
Vi begynder sammen med en kop kaffe og lidt godt til ganen. Derefter deles børn og voksne op.
Børnene laver forskellige aktiviteter og de voksne bliver undervist og taler sammen om et tema, for eksempel konfliktløsning, sundhed og budgetlægning. De 6-12 årige børn samles også og taler sammen om et tema - så vidt muligt det samme som de voksne, men eksempelvis også mobning og andet, som er relevant for børnenes hverdag.
Vi slutter af med at spise sammen og hjælper hinanden med at rydde op.

Spiregruppen er en del af Velux Projektet.
For mere information om Spiregruppen, kan du kontakte Astrid

Bliv Mentor

Hvis du vil høre mere om, hvad det vil sige at være mentor eller kunne tænke dig at blive mentor, kan du kontakte Margit (mentorkoordinator)

Oplysninger

Frelsens Hær - Sønderborg
Sundsmarkvej 18
6400 Sønderborg

E-mail: sonderborg@den.salvationarmy.org

 

Frelsens Hær - Sønderborg | Sundsmarkvej 18 | 6400 Sønderborg | Privatlivspolitik